Sygdom og retningslinjer
Vuggestuebørn er altid syge...........
En sandhed med modifikationer, men der er dog lidt om snakken.
Når mange børn er sammen på lidt plads og samtidig er i alderen 6 mdr. - 3 år, er der meget fysisk kontakt mellem børnene og dermed stor risiko for smittespredning.
Børn i denne alder har endnu ikke færdigudviklet deres immunforsvar og nogle børn er mere modtagelige end andre.
Når mange børn er sammen på lidt plads og samtidig er i alderen 6 mdr. - 3 år, er der meget fysisk kontakt mellem børnene og dermed stor risiko for smittespredning.
Børn i denne alder har endnu ikke færdigudviklet deres immunforsvar og nogle børn er mere modtagelige end andre.
Vi tilstræber en så høj hygiejnisk standard som muligt i vuggestuen og vi er især opmærksomme omkring puslebord, håndvask og udfluftning.
Vi forsøger håndhæve regler vedr. sygdom der er til alles bedste, men som til tider er en kilde til diskussion på grund af eventuelle fortolkninger.
I vuggestuen følger vi og støtter os til Sundhedstjenestens vejledning, og både I og vi kan henvende os direkte dertil i tvivls-tilfælde. Samtidig med dette forbeholder vi os som personale retten til at udøve et skøn.
Vores regler går i korte træk ud på:
- syge børn modtages ikke i vuggestuen
- børn der bliver syge, mens de er i vuggestuen, skal hentes hurtigst muligt.
Børn der er på antibiotika/pencilin må komme i vuggestue, når den akutte fase er overstået, og barnet i øvrigt er rask. Barnet er rask når det kan deltage i hverdagens aktiviteter, også udendørs, uden specielle hensyn.
Det handler om at du kender dit eget barn bedst, når du skal vurdere den almene tilstand hos barnet.
Husk - man kan godt være syg uden at have feber!
Personalet i vuggestuen må ikke administrere nogen form for medicin, men der er selvfølgelig undtagelser som ved livsnødvendig medicin. Dette kræver særlig instruktion fra lægen og skriftlig forældretilladelse.
Vi har forståelse for at der tit opstår problemer i forbindelse med børns sygdom. Forældre føler sig ofte splittet mellem barnets behov for at blive hjemme og arbejdspladsens krav om at vende hurtigt tilbage.
Vores forståelse ligger dog også hos det syge barn og de øvrige børn, som helst skal undgå at blive smittet.
Vi tror meget på at sygdom kan undgås hvis barnet bliver hjemme en dag ekstra for at blive helt rask. Det er anstrengende at være i vuggestue og kan ikke sammenlignes med at være hjemme.
Alt tyder på at denne ekstra dag har betydning i forhold til at udvikle et stærkere immunforsvar.